23948sdkhjf

Ansatte konfronterede butikstyv. Så slog han fra sig

Tyveri af varer udviklede sig til røveri hos købmand i Hjørring

Kort før lukketid udviklede et butikstyveri hos Spar-købmanden på Nordens Allé i Hjørring sig dramatisk.

Kl. 21.56 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse fra købmanden om, at de havde pågrebet en 28-årig mand for butikstyveri, fortæller politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

- Han blev tilbageholdt efter kasselinjen med varer for 200 kroner, som han ikke havde betalt for, fortæller politikommissæren.

Han oplyser, at tre ansatte konfronterede den 28-årige med tyveriet.

- I den forbindelse slog han en af de ansatte og væltede ham omkuld, mens han også slår ud efter de to andre. Derefter kom politiet til stede, hvorefter han blev anholdt, forklarer Peter Skovbak.

Han oplyser, at den 28-årige mand fra Hjørring er godt kendt af politiet for lignende forhold, og det er også årsagen til, at han ved middagstid bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring med krav om fængsling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14